Ordblind

Dansk – “ordblind” for alle aldre

– Individuelt tilpasset undervisning
– hurtige fremskridt
– styrk koncentrationen
– forøg selvtilliden

Vi underviser på to måder:

Vi underviser på tre måder:

 små hold på 3-5 elever, med individuel undervisning af hver elev.    –   195 kr. per lektion
små hold på 2 elever, med individuel undervisning af hver elev.          –  300 kr. per lektion
eneundervisning (485 kr. )                                                                      lektionerne er på 55 minutter

IMG_7428-1s
Siden 1974 har FEGU lært elever at læse, baseret på sprogets lyde, blandt dem mange med etiketten ”ordblind”. Lad det være sagt med det samme, at ingen ved, hvad denne ordblindhed egentlig er. Mange hævder det og bruger videnskabelige navne. Der er kun én måde at vurdere de forskellige opfattelser på: resultater! Vi kan direkte henvise til elever eller forældre, som har oplevet, at problemet formindskes og nogen gange forsvandt efter ihærdig bearbejdning. Vi er klar over, at der ligger reelle læseproblemer bag betegnelsen, og mange har haft en grum tid med det. Men det er forkert at brændemærke elever med betegnelsen ordblind eller dyslexi. I stedet skal de selv og omgivelserne forstå, at de berørte skal arbejde meget mere og grundigere med at læse og stave. Ligesom nogle er fremragende til sport og andre ikke, nogle til at være kunstneriske, andre ikke, så gør disse forskelle sig også gældende på det sproglige område.

Vi FEGU-lærere ved, at stor fremgang er mulig for enhver elev. Dette kan indebære, at vi nogle gange bliver nødt til at inddrage og løse situationer omkring eleven, som holder denne ”nede”, men vores sikkerhed og viden om, at store fremskridt er mulige for enhver elev, forplanter sig til eleven og gør opgaven nemmere.

Vi arbejder med en lang række af værktøjer, som vi bruger alt efter behov. De bliver vist allernederst på siden. De forklares mere under den uforpligtende og gratis test og samtale, som vi indbyder til, for at få et overblik over elevens situation. Vi bruger de mindste og nænsomste værktøjer først, og hvis de ikke løser op for situationen, bruger vi de tungere. Til slut må læse- og staveproblemet overgive sig.

Mange af disse værktøjer er nye opdagelser omkring indlæring, der før eller senere vil blive taget i almindelig brug. Modstanden mod ændringer skal dog først overvindes, og den kendsgerning eksister, at nogle autoriteter føler, at de ved alt, således at de ikke er motiverede til at undersøge viden, som de ikke selv kender.

Undervisningen er forud for sin tid ved udelukkende at henvende sig til den enkelte person, selv om der kan være flere på holdet.

Læsning og stavning kan opleves som uovervindelige problemer, når man ikke kan få styr på det. Bare tanken om en fremtid uden disse evner kan formørke livet for et barn eller en voksen.

Tidligere tiders manglende viden om, hvordan elever bedst lærer at læse samt direkte skadelige metoder som ”ordbilledmetoden”, hvor eleverne lærer hele ord ad gangen, har bremset mange elevers udvikling – især dem, der behøvede en fast, metodisk fremgangsmåde til at læse ord.

De ”ordblinde” har mere end mange andre brug for en omfattende viden om bogstaverne og læseprocessen. De skal lære det rigtigt fra dag ét. Hvis dette ikke er tilfældet og der er gået kludder i indlæringen, skal det rettes ud hurtigst muligt. Det gør vi på FEGU, igen og igen, og resultaterne taler for sig selv.

Breve/SMS’er fra elever og forældre

Hej René, vi har lige modtaget brev fra dig angående undervisning. Det er ikke mere relevant for os, takket være dig. Du havde vores søn Mathias for en del år siden. Og det gav ham skubbet fremad. I dag er han 18 år, i lære og klarede folkeskolen med høje karakterer. Han roser altid dig (Fegu), når talen kommer på læsebesvær/ordblindhed. Men vi har dig i baghovedet, hvis det skulle blive nødvendigt senere i livet. – Hanne (28. maj 2008)

Jeg er ordblind og har altid haft svært ved at følge med i folkeskolen. Mange gange i folkeskolen i de mindre klasser sad jeg til langt ud på natten for at lave lektier, men det var meget sjældent, jeg fik ros for hvad jeg havde brugt hele natten på. Jeg startede inde på FEGU-skolen i sommerferien mellem 6-7 klasse. Jeg havde slet ikke lyst til at starte, og tanken om at bruge noget af sin sommerferie kostede mig mange tårer. Det gjorde mig også rigtig gal, at alle andre kunne holde sommerferie lige undtagen mig.

Så kom jeg ind til René og det var slet ikke som at gå i folkeskolen. Den gang var jeg en meget stille pige, som var bange for at sige og gøre noget forkert, og snakkede ikke så meget af frygt for, at folk ville gøre nar af mig. Jeg var ikke vant til, at lærerne havde tid til at lytte til mig og nu kom jeg til en lærer, der lyttede til mig. Og forstod mig, pauserne var gode og vi snakkede om alt mellem himmel og jord mens vi drak te og fik noget at spise. René så på, hvad jeg kunne og var god til og på den måde byggede han videre på mine egenskaber, min selvtillid steg. Jeg ku’ jo godt stave og læse meget mere end jeg selv troede. Havde aldrig haft en lærer, der har rost mig så meget, på den måde fik jeg mere blod på tanden til at lære endnu mere dansk.

Jeg fløj hjem hele ugen, “jeg er god, jeg kan godt”, rettede ryggen op, for nu var jeg den bedste; ingen kunne få mig ned med nakken nogensinde igen. Hele den uge jeg var derinde var super, har aldrig haft så meget lyst til at læse mere dansk. Begyndte at være mere åben og snakke noget mere. Nu i dag er jeg 20 år og er ved at uddanne mig som social- og sundhedshjælper og var aldrig nogensinde nået så langt, hvis jeg ikke havde haft de timer inde hos René. Han har givet mig troen på mig selv og samtidig lært mig en masse dansk. – Vinni Madsen (sommer 2006 – brevet er forkortet)

Vigtige faktorer i læseprocessen:

illustration

Kommentarer til  illustrationen:

Duplikeringsøvelser træner eleven i at lave en nøjagtig ”kopi” af hvad bogen eller læreren siger. (”Få fat i hvad der bliver sagt”). Ofte får eleven noget helt andet ud af et undervisningsforløb, fordi evnen til at lave ”kopier” er i dårlig stand. Dette kan der gøres noget ved med vores metode baseret på nye opdagelser.

Undervisningsmetode nr. 1: En meget omfattende metode, hvorved alle elevens misforståelser i alle fag findes og klares op.

“De små, svære ord”: Disse ord, som tilsyneladende ser så uskyldige ud, kan lave meget ravage i læseprocessen, hvis ordene ikke er forståede. Til gengæld kan en rigtig forståelse af dem skabe meget store resultater hos eleven.